EMNER

Arbejdskraft mangler

KØBENHAVN:Den historisk lave ledighed i Danmark kommer nu til at koste samfundet. Det er nemlig et problem for virksomhederne, at de ikke kan få hænder nok til at udføre arbejdet. Erhvervsorganisationen HTSI skønner, at produktionen i Danmark i år vil være otte milliarder kroner under potentialet - og manglen på arbejdskraft får skylden. Alene servicevirksomhederne får en lavere omsætning i år på 3,8 milliarder kroner på grund af, at man ikke kan få nok ansatte. Og det er netop servicevirksomhederne, der skaber flest job. Alene i første kvartal i år kom der 9.000 nye arbejdspladser til mod 24.000 i hele 2005./ritzau/