Arbejdsliv i ubalance

Stadig flere nordjyder får langt mellem hjem og arbejde

Trods brændstofprisernes himmelflugt og en truende klimaforandring, bliver sammenhængen mellem liv og arbejdsliv fortsat ringere - medmindre de to uger af året, der samlet tilbringes i bil på landevejen eller i et forsinket tog kan betragtes som et liv. Stadig flere danskere pendler langt for at komme på arbejde - og et samfund i harmonisk balance rykker længere bort. Det kan læses af den seneste pendingsundersøgelse fra Danmarks Statistik. 19.366 nordjyder pendler over 50 kilometer for at komme på arbejde. Det er fem procent flere end året før. Tilbringer de hver halvanden time dagligt på landevejen, (50 kilometer frem og 50 km tilbage) bliver det til 14 døgn i løbet af et arbejdsår. I hele landet pendler 178.000 danskere de mere end 50 kilometer hver vej. Der er over 20.000 flere end i 2003 og svarer til 6,3 pct. af de beskæftigede. I Nordjylland pendler en endnu større andel af arbejdsstyrken de lange stræk, 6,6 pct. Aalborg pendler også Næppe overraskende finder man den største andel af langpendlere i en "udkant" af landsdelen. I Frederikshavn Kommune (inkl. Skagen og Sæby) kører 7,8 pct. af arbejdsstyrken over 50 kilometer for at komme på arbejde. Mere overraskende måske er det, at regionens definerede centrum, Aalborg, er næststørste ud-pendlerkommune. 7,4 procent af arbejdsstyrken, eller 7250 mennesker, transporterer sig mere end 50 kilometer væk fra centerbyen for at arbejde. Måske til endnu større centre som København eller Århus, det besvarer statistikken ikke. Men det fremgår, at det er dobbelt så mange mænd som kvinder. Det er billedet generelt, hvoraf måske kan udledes en rollefordeling i familien: Opgaven med at få familiens hele liv til at hænge sammen, med børnenes hentning, ansvar for deres fritidsaktiviteter, indkøb etc. ligger fortsat i overvejede grad hos kvinderne. Men det er en følgeslutning, som i sagens natur ikke er belyst nærmere i tallene. Statistikken er alene blevet til ved samkøring af oplysninger om folks bopæl og deres arbejdssted. Landsdelens tredjestørste ud-pendlerkommune er Mariagerfjord, hvor 7,2 pct. af arbejdsstyrken, 1063 mennesker, hver dag sætter sig i bilen, eventuelt toget eller rutebilen, for at køre de mere end 50 kilometer til arbejdspladsen. Vesthimmerlands Kommune kommer på fjerdepladsen med 7 procent langpendlere og Hjørring på femtepladsen med 6,8 procent. Sjællændere på vejen Sådan målt er sammenhængskraften i det nordjyske samfund dog fortsat mere end dobbelt så stærk som i Vest- og Sydsjælland, hvor over 15 procent af folk i arbejde hver dag skal ud på de lange køreture. Men faktisk er der fortsat flere danskere, der slet ikke har brug for at passe transporttiden ind i deres daglige tilværelse. 228.000 danskere, eller 8,1 procent, af de beskæftigede har bopæl og arbejdssted på samme adresse. Her har Læsø en førerstilling, næsten 20 procent af Læsø-boerne med arbejde kan gøre det derhjemme. Men 35 læsøboer arbejder mere end 50 kilometer hjemmefra. En hurtig beregning på lommeregneren viser, at de nordjyske langpendleres årlige bidrag til CO2-forureningen løber op i 73.800 tons om året (baseret på en personbils udledning på i snit 164 gram CO2 pr. km. (Færdselsstyrelsens tal 2005) og 225 arbejdsdage á 100 km om året. Til sammenligning: danske vindmøller sparer hver måned miljøet for ti gange mere CO2. (Danmarks Vindmølleforenings tal),