Arbejdsløshed steg markant

Arbejdsløshed 10. januar 2003 01:00

} BERLIN: Økonomisk krise og hårdt vintervejr fik i december Tysklands arbejdsløshed til at stige til det højeste niveau i de seneste fem år. Nye officielle tal, der blev offentliggjort i går, viste, at 4,225 millioner af landets indbyggere er uden arbejde, hvilket svarer til 10,1 procent af arbejdsstyrken. I november lå tallet på 4,026 millioner - eller 9,7 procent. Lederen af det tyske arbejdsløshedsdepartement, Florian Gerster, sagde, at både "den sædvanlige vinterpause" og den dårlige økonomi var skyld i den markante stigning. Økonomiske iagttagere vurderer, at situationen vil forblive kritisk i de kommende måneder i Europas største økonomi, og at ledigheden fortsat vil stige. De henviser til, at der ikke er tegn på noget snarligt opsving i økonomien. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...