Arbejdsmangel på Orskov Yard

Værft kørt ned på halv kraft

FREDERIKSHAVN:Orskov Yard kører på halv kraft med skipsreparationerne i de kommende otte uger. De 124 timelønnede er sendt på arbejdsfordeling frem til 22. december. - Det er som sidste år og forrige år lavsæsonen, der gør sig gældende, oplyser produktionschef Toni Larsen. Han siger samtidig, at fra 22. december kører værftet op på fuld styrke igen. - Til den tid får vi alle færgerne ind til eftersyn, så da er der ingen problemer, siger Toni Larsen. Fordelingen, en uge på arbejde, en uge fri for halvdelen af styrken, og omvendt for den anden halvdel, blev indledt mandag i denne uge.