Overenskomster

Arbejdsmarkedet skal nok falde på plads

Ingen risiko for storkonflikt, vurderer professor Flemming Ibsen. Der er dog store knaster i byggeriet

Professor Flemming Ibsen: Krisen presser både fagbevægelse og arbejdsgivere til at blive enige om overenskomsterne.

Professor Flemming Ibsen: Krisen presser både fagbevægelse og arbejdsgivere til at blive enige om overenskomsterne.

Andet strejkevarsel blev sendt i går. Der kan blive storkonflikt 2. april. - Men det bliver der ikke, siger arbejdsmarkedsforskeren, professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, med overbevisning. - Fagbevægelsen er presset så hårdt af krisen. Den går efter at beholde jobbene og beskæftigelsen og erkender, at den ikke få noget ud af en storkonflikt. Arbejdsgiversiden har heller ikke lyst, så konflikt er ikke et scenarium, jeg på nogen måde forventer, siger han. Det er de kommende to års løn, ansættelses- og arbejdsvilkår for 600.000 ansatte på LO-området ("de timelønnede"), der er til forhandling i disse uger, samt yderligere godt 100.000 på FTF-området ("funktionærerne"). Meget er på plads. Den toneangivende aftale på LO-området, forliget mellem Fagforbundene i CO-Industri og industriens arbejdsgivere i DI kom i hus forrige søndag. På FTF-området har de store private faggrupper, Finansforbundet og de forsikringsansatte, indgået forlig, mens der udestår en stribe mindre overenskomster, oplyser FTFs overenskomstchef Klaus Mathiesen. I penge er resultaterne beskedne. Industriens ansatte får 1,35 kr. mere i timen de kommende to år, mens finans- og forsikringsoverenskomsterne (der altså ikke omfatter direktørerne), giver én procent mere på lønnen om året, et godt stykke under inflationen. Knaster i byggeriet Nogle af de største knaster, der er tilbage, ligger på bygge- og transport-overenskomsterne, vurderer Flemming Ibsen. - Byggeriet kan regne med de 1,35 kr. i timen fra industriforliget, og måske kan de bruge nogle af industriforligets aftaler om uddannelse af ufaglærte og ledige i forbindelse med arbejdsfordeling, og seniorordninger, hvor man bytter pensionsindbetalinger for fritid. Men meget kommer til at handle om social dumping, forudser han. - Byggeriet er i følge fagbevægelsen meget hærget af udenlandsk arbejdskraft, der arbejder på sortbørslønninger. Forhandlerne vil slå på kædeansvar, d.v.s., at man som hovedentreprenør skal være ansvarlig for, at ens under-entreprenører arbejder efter danske overenskomster. Nogle af de små arbejdsgivere er enige, for de overholder overenskomsterne, men de taber til gengæld til mange af de store, der kører med billig udenlandsk arbejdskraft. - Jeg tror, at arbejdsgiversiden er splittet, med hensyn hvor langt man skal gå, og hvis det bliver de store, der bestemmer, tror jeg ikke, det bliver til noget. Til Forligsen Han forudser, at Forligsinstitutionen vil blive inddraget i byggeriets overenskomstforhandlinger. - Hvis fagbevægelsen står meget hårdt fast på, at den vil have noget om kædeansvar, tror jeg ikke arbejdsgiverne går med. Fagbevægelsen kan håbe, det bliver en del af et mæglingsforlag, men jeg tror arbejdsgiverne vil gøre alt for at holde det væk. Det kan blive ret hårdt. Lukkelovens pris HK Handel og Dansk Erhverv genoptog forhandlingerne i går. Her står den store kamp om betaling for skæve arbejdstider og arbejde på helligdage og weekender, efter at lukkeloven stort set er afskaffet. - Dansk Erhverv vil sige, det ikke skal koste noget, men bare er en del af jobbet, mens fagbevægelsen vil sige, at det skal belægges med nogle tillæg. Flemming Ibsen ser to typer arbejdsgivere på butiksområdet med hver deres interesser: Specialbutikkerne, der yder god service og ønsker en ordentlig personalepolitik med fatsansatte, de kan regne med og sikre udviklingsmuligheder. Og i den anden ende de benhårdt konkurrerende supermarkeder, hvor man er ligeglade, fordi man sagtens kan skaffe folk, der med løse ansættelser og lav løn kan sætte på hylder og sidde ved kassen. Overfor den kategori af arbejdsgivere er det hårdt at være fagbevægelse, siger han, men han tror dog på, at HK Handel og Dansk Erhverv selv bliver enige. Overraskende sammenbrud Mandagens forhandlingssammenbrud på transportområdet overraskede Flemming Ibsen. - Der er ikke sluppet meget ud, men det handler nok grundlæggende og banalt om, hvor dyrt skal det være. Det er et normaltløns-område, hvor pengene skal falde centralt, så de kan ikke nøjes med industriens 1,35 kr. Er timelønnen 160 kr. og inflationen 2,5 procent, skal de helt op på på 3,75 kr., blot for at have inflationen dækket. Det tror jeg ikke, de når, men de kæmper mere indædt denne gang. Desuden er der nok stadig emner som social dumping, seniorordninger, uddannelse, mulighed for at overføre anciennitet mellem skiftende arbejdsgivere på bordet, mener han. Et forlig på transportområdet regnes normalt som forudsætningen for et forlig på resten af normaltløns-området: slagterierne, tekstil og beklædning samt rengøring, og altså som den anden store forudsætning for at afværge storkonflikten. FAKTA

    Tilbage på LO-området er mangler følgende store overenskomstområdet at blive forhandlet færdige:
  • HK Handels overenskomst med Dansk Erhverv;
  • byggeriets overenskomster mellem 3F og Dansk Byggeri.
  • transportoverenskomsterne mellem 3F og DI;
  • overenskomsterne på slagterierne;
  • tekstil og beklædning samt rengøring.