Arbejdspresset på skoler skal lettes

Oplysninger samles i forvaltningen.

Data til kvalitetsrapporten er samlet dels på skolerne, dels i forvaltningen. Ønsket er, at så mange oplysninger som muligt fremover skal samles i forvaltningen, så man dermed kan tage noget af arbejdspresset fra den enkelte skole. - Vi har politisk markeret, at vi ved fremtidige kvalitetsrapporter ønsker så meget administrativ lettelse som muligt for skolerne, fortæller Birthe Marie Pilgaard. I sin nuværende form kan man være usikker på, om fakta om de forskellige skoler er beregnet ens, og om de umiddelbart kan sammenlignes. Det vil man komme ud over ved, at arbejdet centraliseres i forvaltningen. I år har forvaltningen måttet hyre konsulentfirmaet NIRAS til at hjælpe med at løfte opgaven. Ifølge udvalgsformand Paul Rode Andersen er der brugt rigtig mange timer og dage på arbejdet i forvaltningen. På forvaltningsniveau er arbejdstiden brugt således: Udarbejdelse af skemaer til skolerne - fem dage. Sammenskrivning af rapporterne fra skolerne - ni dage. Sammenskrivning af høringssvar - en dag. Desuden har forvaltningen og skolerne brugt tid på at udvikle ny rapportstruktur. Sammen med konsulentfirmaet NIRAS har forvaltningen brugt to dage og seks møder på kvalitetsrapporterne. Dertil skal lægges den tid, der er brugt på de 22 folkeskoler. På grund af efterårsferie har det været umuligt at træffe personer, der kan skabe et overblik over skolernes timeforbrug med kvalitetsrapporten. Fra skolerne hører vi, at det er svært at tælle timerne. Der er mange møder og mange afledte opgaver. En skole gætter på cirka 100 timer alt inclusive. Vi aner ikke, om det tal er dækkende for alle skoler.