Arbejdsulykker

Arbejdsulykke hos maskinforretning

13-årig i klemme under truck

En medarbejder fra Årup Maskinforretning blev tirsdag sidst på eftermiddagen i ambulance bragt til Thy-Mors Sygehus til observation for benbrud, efter at han havde været ude for en arbejdsulykke. Nis de Lasson, der er medejer af Årup Maskinforretning, oplyser, at ulykken skete ved 16.30-tiden, idet medarbejderen væltede med en truck, efter at han sandsynligvis kom til at køre over en kant. Ved ulykken fik han sit ben i klemme, men kolleger fik ham hurtigt gjort fri af trucken ved hjælp af en donkraft. Midt- og Vestjyllands politi i Holstebro oplyser, at den forulykkede er en kun 13-årig dreng. Derfor vil Arbejdstilsynet blive underrettet, og det skal undersøges, om ulykken skal have et retsligt efterspil.