Arcel skal instruere ny Hitchcock-film

Den danske instruktør skal stå bag en genindspilning af filmen "Rebecca".

Arcel skal instruere ny Hitchcock-film

Det kører for Nikolaj Arcel for tiden.

Først var han nomineret til en Oscar for "En Kongelig Affære," og nu er han for alvor på vej til Hollywood.

Den 40-årige dansker skal instruere en genindspilning af Hitchcock-klassikeren "Rebecca" fra 1940.

Det er filmselskabet DreamWorks, som er grundlagt af blandt andet Steven Spielberg, der har hyret Arcel til opgaven.

- Spielberg er grunden til, at jeg laver film. At jeg nu skal arbejde for ham - og på så spændende et projekt - er en drøm.

- Den originale "Rebecca" er en fantastisk film, men vi laver noget helt andet baseret på romanen, som er en klassiker i sig selv, siger Nikolaj Arcel i en pressemeddelelse.

Alfred Hitchcock-filmen vandt en Oscar i 1940 og havde skuespillerne Laurence Olivier og Joan Fontaine på rollelisten. Filmen var baseret på Daphne du Mauriers bog fra 1938 af samme navn.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.