Kap Verde

Arctic Sea i sigte ved Kap Verde

PRAIA:Et fragtskib med en russisk besætning, som forsvandt for to uger siden, blev fredag set omkring 700 kilometer fra en af Kap Verde-øerne i Atlanterhavet. Det oplyser Kap Verdes kystvagt. Kilden i Kap Verde tilføjer, at når skibet Arctic Sea kommer ind i Kap Verdes territorialfarvand, vil Kap Verdes regering beslutte sammen med landets samarbejdspartnere, hvad den skal gøre. Arctic Sea blev inden fredag senest set i Kanalen mellem Storbritannien og Frankrig 28. juli. Skibet, som er under maltesisk flag, skulle være ankommet til Algeriet 4. august med tømmer for millioner kroner, men dukkede aldrig op. Der har været rygter om, at skibet var udsat for pirateri eller mafiauvæsen, og at det var årsag til, at det forsvandt./ritzau/AFP