EMNER

Arden Erhvervsskole gør dig glad på én enkelt dag

Der var fest­ligt fart over fel­tet til ”Gør Glad Dag” i Ar­den sid­ste år.AR­KIV­FO­TO: PER KO­LIND

Der var fest­ligt fart over fel­tet til ”Gør Glad Dag” i Ar­den sid­ste år.AR­KIV­FO­TO: PER KO­LIND

ARDEN:Har du et ønske, som familien desværre glemte til din fødselsdag, og som julemanden nådesløst overså juleaften? Og kan det opfyldes på én dag? Så er Arden Erhvervsskole måske din redning. Onsdag 4. oktober gør landets produktionsskoler nemlig udvalgte danskere glade til den store “Gør Glad Dag”. Også på Arden Erhvervsskole står eleverne klare til at sprede glæde. Det eneste det kræver er, at man sender en “ønskeliste” til skolen senest onsdag 27. september. Herefter vil lærere og elever i fællesskab udvælge fire-fem ønsker, både store og små, der vil blive opfyldt. Der er dog nogle få betingelser for at få sit ønske opfyldt, fortæller Jan Lodberg, der er forstander på Arden Erhvervsskole. Opgaven skal kunne løses på én dag, man skal selv betale for eventuelle materialer og så skal det helst være en “unik” opgave, der ikke ville blive udført, hvis ikke eleverne stod til rådighed. Ud over at gøre udvalgte borgere glade, handler “Gør Glad Dag” også om at sætte fokus på produktionsskolerne, fortæller Jan Lodberg. - Det handler om at vise, hvad produktionsskolerne kan, og fortælle om de muligheder man som elev har. Tidligere har skolens elever overrasket ved at isolere et legehus, lave en grillplads og arrangere en komplet Halloween-fest for en børnehave.