Arden-mand ny folketingskandidat for DF

51-årige Hans Henrik Sørensen er valgt som Dansk Folkepartis folketingskandidat i Mariagerfjord kredsen, Nordjyllands Storkreds. Foto: Privat.

51-årige Hans Henrik Sørensen er valgt som Dansk Folkepartis folketingskandidat i Mariagerfjord kredsen, Nordjyllands Storkreds. Foto: Privat.

På et afholdt opstillingsmøde til folketinget i Dansk Folkeparti / Mariagerfjord Kredsen, blev den 51-årige Hans Henrik Sørensen valgt som lokalafdelingens folketingskandidat i Nordjyllands Storkreds. Hans Henrik Sørensen er født på Mors og nu bosat Arden med sin kone og børn.

Lokalformand Jan Schwartz udtaler:

- Vi er meget glade for at Hans Henrik valgte at stille op som kandidat for vores lokalafdeling. Vi har denne gang fået en lokal kandidat, og det er vi meget tilfredse med. Vi kender Hans Henrik som en seriøs og hårdt arbejdende politikker, som kæmper for hans mærkesager. Vi vil fra lokalafdelingens side, give ham al den opbakning og støtte han måtte have brug for, når den en dag bliver folketingsvalg.

Fra Hans Henrik Sørensen lyder det:

- Jeg har nu i 3 år siddet i byrådet i Mariagerfjord Kommune, og haft min gang i Sundheds- og Omsorgsudvalget, hvor jeg har kæmpet hårdt for en bedre og værdig ældrepleje i vores kommune. Vi er langt fra i mål, men jeg vil forsat kæmpe for det.

- Jeg har siden 1995 været ansat hos Nordjyllands Politi, hvor jeg kører patruljer, og har i den forbindelse også haft vagter ved den dansk-tyske grænse. I mit arbejde for Nordjyllands Politi ved jeg hvor meget politiet lider under mandskabsmangel. Jeg vil kæmpe for mere politi på gaden - der er virkelig brug for det, så danskerne kan færdes sikkert og trykt

- Ældreplejen er naturligvis en af mine helt store mærkesager. I gennem mit byrådsarbejde ved jeg hvor meget det betyder for danskerne, at vi kan tilbyde en værdig ældrepleje. Jeg vil kæmpe for at der i Nordjylland i stigende grad bliver taget hånd om de ældre.

- Jeg interesserer mig jo naturligvis også for rets- og udlændige politikken, som jeg for alvor mener, der skal strammes op på.

- Jeg vil gå til opgaven for folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Mariagerfjord kredsen med den største ydmyghed, og kæmpe for der i Nordjylland kommer mere politi på gaden, og vi både nu og i fremtiden kan tilbyde vores ældre borger, som har betalt skat i mange år, en værdig og respektfuld ældrepleje. Andet kan vi ikke være bekendt, slutter Hans Henrik Sørensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.