Ardens pensionister i vældigt fastelavns-humør

ARDEN:Hvis udtrykket "børn og barnlige sjæle" skal have mening, så må det være på Solgårdscentret i Arden. Godt en snes pensionister morede sig undertiden højlydt i går eftermiddags, hvor de slog katten af to tønder. Eller rettere: Slog kattene ud af tønderne. For kattefiguren raslede nemlig ned på gulvet sammen med karameller, clementiner og slikkepinde. Det er ottende gang, ældrecentret i Arden er vidne til pensionister i fastelavnshumør.