Arena Nord aflyser De Tre Musketerer

Svigtende billetsalg får arenaen til at aflyse forestillingen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:Musicalen ”De Tre Musketerer” kommer alligevel ikke til Frederikshavn den 25. februar.

Arena Nord har efter mange overvejelser besluttet at aflyse forestillingen, der har Kirsten Lehfelt, Trine Pallesen, Jens Andersen og flere af landets bedste musicalskuespillere på rollelisten.

- Vi er et af landsdelens markante kulturhuse, og vi vil gerne præsentere noget, som nordjyderne ikke troede, de kunne opleve i Frederikshavn. De Tre Musketerer var en af disse ting, udtaler direktør Per Malmberg.

Svært at forklare

Forestillingen har høstet ros, masser af stjerner og udsolgte sale på Østre Gasværk. Og det var årsagen til, at den kom på turne i resten af Danmark.

- Vi må erkende, at det har været svært at forklare publikum, hvad de kunne vente sig af en sådan forestilling. Vi vil jo gerne udfordre publikum. For vi oplever, at når de kommer i vores hus, til noget, som de måske ikke kendte så godt, så forlader de altid salen med en fantastisk oplevelse.

10 års fødselsdag

De Tre Musketerer var et af tre shows, der markerer Arena Nords 10 års fødselsdag.

De to øvrige er Lord Of The Dance torsdag den 26. februar og Comedy Showet Den Nøgne Sandhed fredag den 27. februar.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.