Argentina er klar til at kæmpe om VM-trofæet

Også Costa Rica og USA er klar til VM. Begge hold måtte vente på Honduras-kamp, før billetten var sikret.

11. september 2013 05:56 - Opdateret 11. september 2013 05:58

Argentina er klar til at kæmpe om VM-trofæet

Argentina har sikret sig en plads ved VM-slutrunden i Brasilien næste år med en sejr på 5-2 over Paraguay i den sydamerikanske kvalifikationsgruppe.

Lionel Messis hold har 29 point med to kampe tilbage og fører dermed gruppen. De kan stadig overhales af Colombia og Chile, men i alt fire hold kommer med til slutrunden.

Det amerikanske fodboldlandshold har også kvalificeret til VM, efter at de natten til onsdag dansk tid slog Mexico 2-0 i den nord- og mellemamerikanske kvalifikationsgruppe.

Mål fra Eddie Johnson og veteranen Landon Donovan cementerede sejren over rivalerne i syd.

Amerikanerne skulle dog have hjælp, før VM-billetten var i hus. Honduras spillede uafgjort med Panama 2-2.

Også Costa Rica er klar til at kæmpe om verdensmesterskabet næste år, efter at de klarede 1-1 mod Jamaica. Costaricanerne måtte dog ligeledes vente på resultatet af opgøret mellem Honduras og Panama, før de kunne glæde sig over kvalifikationen.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...