EMNER

Aristide drager i eksil i Sydafrika

KINGSTON:Haitis afsatte præsident, Jean-Bertrand Aristide, forlod sent søndag (dansk tid) Jamaica for at drage til Sydafrika, hvor han vil leve i eksil. Aristide forlod Jamaica sammen med sin familie i et privatfly og ankom til Sydafrika i løbet af i mandagen. Aristides præsidenttilværelse blev afsluttet tidligere i år i forbindelse med et oprør, og kort efter at han havde forladt Haiti ankom amerikanske soldater til østaten for at sikre ro og orden. Aristide rejste i første omgang til Den Centralafrikanske Republik, men 15. marts ankom han til Jamaica. Han vil nu kunne bo i Sydafrika som regeringens gæst. /ritzau/Reuters