Aabybro

Arkæologer finder rester af langhuse

Spor efter stenalderen i Aabybros nye boligområde.

I bondestenalderen lå der langhuse i det område ved Øster Hovensvej i Aabybro, der skal udstykkes til boliger. Det fortæller daglig leder Torben Trier Christiansen, Nordjyllands Historiske Museum. Arkæologer herfra er netop nu ved at lave forundersøgelser i området for at kortlægge, om der er noget af historisk værdi, der skal tages hensyn til, inden byggemodningen og planlægningen af området kan finde sted. Og arkæologerne er altså stødt på rester af langhuse. - Vi ved, at der bliver noget at tage hensyn til, konstaterer Torben Trier Christiansen. Endnu er det dog for tidligt at sige noget om, hvor værdifulde fundene er. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende's Jammerbugt-sektion onsdag.