Museer

Arkæologer har kik på ny kloakledning

Strækning på 22 kilometer mellem Hobro og Hadsund er i kikkerten

Der skal anlægges en ny spildevandsledning mellem Hobro og Hadsund og Nordjyllands Historiske Museum benytter anledningen til at foretage arkæologiske forunderøgelser. Arkivfoto
Der skal anlægges en ny spildevandsledning mellem Hobro og Hadsund og Nordjyllands Historiske Museum benytter anledningen til at foretage arkæologiske forunderøgelser. Arkivfoto Pressefotograf xxxxxxxxx

MARIAGERFJORD: Nordjyllands Historiske Museum foretager i øjeblikket arkæologiske forundersøgelser forud for etableringen af kloakledning mellem Hobro og Hadsund.

Kloakledningen er en del af det nye spildevandsprogram for Mariagerfjord kommune, der samler alt spildevand i det nye rensningsanlæg nord for Hadsund.

Derved har Nordjyllands Historiske Museum fået en fantastisk mulighed for at lave en ca. 22 km lang søgegrøft igennem et område, hvor arkæologiske udgravninger er forholdsvis sjældne. Dog er området spækket med gravhøje som vidnesbyrd for, at bebyggelserne har ligget tæt igennem forhistorien.

Anlægsarbejdet består i at grave en ca. seks meter bred grøft, hvor muldjorden afrømmes. Museets arkæologer følger dette arbejde og registrerer eventuelle fortidsminder undervejs. Efterfølgende bliver selve kloakledningen gravet yderligere et par meter ned i undergrunden alt efter terrænets topografi.

11 fundområder registreret

Anlægsarbejdet startede oktober i Hadsund og bevæger sig gradvist mod Hobro. Museet har indtil videre udgravet og registreret 11 fundområder af forskellig karakter. De fleste fundområder består i bopladsspor fra yngre bronzealder i form af hustomter, ildsteder, affaldsgruber og kulturlag. Enkelte steder har traceets orientering og bredde afstedkommet hele huskonstruktioner, som derved kan dateres typologisk til samme periode (1000 – 500 f.Kr.).

- Arbejdet fortsætter de næste par uger, indtil vi når jernbanens krydsning af Aalborgvej ved Tobberup, oplyser museumsinspektør Lars Egholm Nielsen.

En foreløbig konklusion er, at man ikke kan undgå at ramme ukendte fortidsminder ved et anlægsarbejde af denne størrelse. Således er antallet af kendte bopladsforekomster fra yngre bronzealder på strækningen mere end fordoblet ved forundersøgelserne, hvilket får stor betydning i forbindelse med den fremtidige forskning i områdets forhistorie.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden