Arkæologer: Odense, Aarhus og Aalborg er ældre end troet

Det samme gælder formentlig Viborg, Horsens og Næstved, mener to danske arkæologer

Arkivfoto: Michael Bygballe <i>Michael Bygballe</i>

Arkivfoto: Michael Bygballe Michael Bygballe

ODENSE/AARHUS/AALBORG: Hidtil har man ment, at Odense blev til en by omkring år 988, men nej, Odense er minimum 100 år ældre, skriver Videnskab.dk.

Det konkluderer to danske arkæologer Mads Runge og Mogens Bo Henriksen fra Odense Bys Museer i en ny videnskabelig artikel, efter at de har gennemgået arkæologisk materiale fra en række udgravninger og fundet frem til, at bebyggelsen i Odense allerede blev etableret fra slutningen af 700-tallet. Senest omkring år 900 kan man tale om en egentlig by, mener de.

Hvad mere er: De mener, at deres konklusion kan udbredes til også at omfatte andre store, danske byer, nemlig Aarhus, Aalborg, Viborg, Næstved og Horsens.

To kirker er ikke afgørende

De fleste forskere er enige om, at Odense har været en vigtig lokalitet allerede i vikingetiden. Dels betyder Odense formentlig "Odins vi" - vi er et gammelt ord for helligdom - dels ligger en af Danmarks berømte ringborge Nonnebakken placeret lige på den anden side af åen, i forhold til hvor bebyggelsen opstod.

I det nye studie konstaterer forskerne desuden, at Odense som by ikke er opstået "ud af det blå" og i én omgang, men at den udspringer af et opland, som efter alt at dømme har været præget af landbrug, men som også har været et oplagt gennemrejsested for handlende.

Tidligere har de fleste forskere dog samtidig tilsluttet sig en by-definition, som, uanset hvordan man vender og drejer det, udelukker Odense fra ligningen før slut 900-tallet, fortæller Mads Runge. Denne definition af en by indebærer mindst to kirker.

- Men det, mener vi, er ikke afgørende. Det er derimod den store, tætte bebyggelse, som erhvervsmæssigt skiller sig ud fra landbebyggelsen, siger Mads Runge til Videnskab.dk.

Gælder også for Aalborg

Det betyder, at den ældste bydel i Odense vokser frem lidt forskudt mod vest i forhold til det centrum, som senere opstår med Sankt Knuds Kirke og Sankt Albani Kirke, fortæller Mads Runge.

En udvikling, som formentlig skyldes, at der mellem Nonnebakken og denne by-vækst ligger en oplagt passage ad vandvejen, som har haft stor handelsmæssig betydning.

Det er vigtigt, fordi det netop er denne udvikling, som han og Mogens Bo Henriksen argumenterer for også gør sig gældende i Viborg, Horsens, Næstved, Aalborg og Aarhus.

- Hvis man vil gå videre med det her, skal man i princippet gøre det samme, som vi har gjort for Odense, siger Mads Runge.

Svært at konkludere noget

Det nye forskningsprojekt er gennemført i forbindelse med en omfattende byfornyelse i Odense over de senere år, hvor arkæologerne blandt andet har fået mulighed for at undersøge nye områder og materiale, som ikke tidligere har været undersøgt.

Ifølge arkæolog Jens Ulriksen, som er forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark, er forskernes gennemgang af Odenses tidlige historie "forbilledlig".

Alligevel mener han, at materialet er for begrænset til at kunne konstatere, at Odenses dåb skal rykkes tilbage i tid.

- Der er en tendens til, at man filer på definitionerne for at få det til at passe. Materialet fra Odense er i virkeligheden ret lille, det skriver de også selv, og derfor synes jeg, at det er svært at konkludere noget særligt sikkert, siger han til Videnskab.dk.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.