Morsø

Arkæologi til 100.000 kroner

Morsø Kommune har indgået kontrakt med Museet for Thy og Vester Hanherred

Udgravning af grubbehus ved Tæbring i 2008, da Morslands Historiske Museum stadig stod for arkæologiske udgravninger. Arkivfoto

Udgravning af grubbehus ved Tæbring i 2008, da Morslands Historiske Museum stadig stod for arkæologiske udgravninger. Arkivfoto

MORS:Morslands Historiske Museum står som bekendt ikke længere for de arkæologiske opgaver på Mors.

I stedet er der lavet en aftale og udarbejdet en kontrakt om, at de arkæologiske opgaver på Mors bliver varetaget af Museet for Thy og Vester Hanherred.

Parterne er enige om, at prisen for arbejdet vil være 100.000 kroner, og på Morsø Kommunes børne- og kulturudvalgs møde tirsdag blev det besluttet at følge indstillingen og betale de 100.000 kroner til museet i Thy for at få udført det arkæologiske arbejde på Mors.

Beløbet på de 100.000 kroner vil kommunen finde ved at trække samme beløb fra i det kommunale tilskud til Morslands Historiske Museum,

Aftalen gælder i fem år fra 1. januar 2014 og udløber automatisk den 31. december 2019. En genforhandling skal så vidt muligt være afsluttet 1. juli 2018. Det fremgår ikke af kontrakten, om betalingen for det arkæologiske arbejde skal reguleres i løbet af den femårige periode.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.