Brønderslev

Arkæologien i fokus

Sidsel Wåhlin fortæller om de mange fund i Brønderslev

Museumsinspektør Sidsel Wåhlin gæster Vildmosemuseet for at forælle om de senere års arkæologiske udgravninger i Brønderslev-området. Privatfoto

Museumsinspektør Sidsel Wåhlin gæster Vildmosemuseet for at forælle om de senere års arkæologiske udgravninger i Brønderslev-området. Privatfoto

BRØNDERSLEV:De senere år er der blevet gravet rigtigt meget på Brønderslev-egnen. Torsdag 8. oktober kan publikum på Vildmosemuseet få et lille indblik i, hvad der er kommet ud af de mange arkæologiske udgravninger. Under overskriften ”Store gårde – rige bønder” fortæller museumsinspektør Sidsel Wåhlin fra Vendsyssel Historiske Museum om arkæologiske fund fra århundrederne omkring Kristi Fødsel på Brønderslev-egnen.

Siden 2010 har arkæologerne fundet en række væsentlige bebyggelser fra ældre jernalder omkring Brønderslev. Det er især disse nye udgravninger og de gode resultater, der er kommet ud af dem, der danner baggrund for foredraget.

Gennem en billedfortælling fortæller Sidsel Wåhlin, hvad de arkæologiske fund fortæller om livet på egnen nord for Store Vildmose i ældre jernalder i perioden 500 før Kristi fødsel til 200 efter Kristi fødsel. Brønderslev-egnen var på dette tidspunkt et tæt bebygget område. Bebyggelserne skiller sig ud fra det, man ved om tidens bebyggelser i Nordjylland i øvrigt. Bl.a. var husene større, og man boede længere tid på et sted. Foredraget et det første af to foredrag, som Museerne i Brønderslev Kommune arrangerer på Vildmosemuseet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst