Arkiv samler oplysninger om hus

Historisk Arkiv på Vendsyssel Historiske Museum efterlyser nu mennesker, som har haft forbindelse med huset, der ligger Wenbovej 18. Tidligere var adressen Bispensgade 22.

Wenbovej 18 ligger huset, som interesserer museumsfolkene. Men oplysninger om hele kvarteret har interesse. Foto: Hans Ravn

Wenbovej 18 ligger huset, som interesserer museumsfolkene. Men oplysninger om hele kvarteret har interesse. Foto: Hans Ravn

- Vi er i fuld gang med at dokumentere både husets og kvarterets historie, og i den forbindelse vil vi meget gerne have hjælpe af lokalbefolkningen, siger Mogens Thøgersen fra museet. Arkivets medarbejdere vil gerne tale med tidligere beboere, som kan fortælle om livet i huset. Det kan også bare være personer, som er kommet meget i huset. Huset fra Hjørring skal genopføres i et nyt kvarter, Den moderne By, i Den gamle By i Århus. Her vil man om nogen tid kunne opleve 1900 tallets historie frem til 1974. Arkivet er stødt på oplysninger om, at dele af huset skulle stamme fra en bank, der lå i Østergade før husets opførelse i 1901. Hvis nogen ved noget om det, hører Historisk Arkiv gerne om det. Henvendelser om kvarteret og huset kan ske til Historisk Arkiv eller til Den Gamle By i Århus.