Arkivet holder forsøgs-åbent

Brønderslev Lokalhistorisk Arkiv har åbent hele tirsdag fra klokken 10 til 21 i den kommende uge.

Lokalhistorisk arkiv har åbent hele tirsdag. Arkivfoto

Lokalhistorisk arkiv har åbent hele tirsdag. Arkivfoto

- Det er et forsøg. Vi snakkede med en del gæster på forårsmessen, der gerne ville besøge arkivet, men de havde ikke mulighed for det med de nuværende åbningstider. Derfor har vi besluttet at åbne arkivet hele tirsdag, fortæller Povl Erik Nielsen fra lokalarkivet. Arkivet har til huse i Mejerigade 9, og gæsterne har mulighed for at se i arkivets gemmer samt besøge Danmarks mindste museum, der blev indviet under stor bevågenhed. - Og så har vi selvfølgelig kaffe på kanden, lover Povl Erik Nielsen, der håber, at rigtig mange gæster vil kigge indenfor.