Mejerier

Arla byder på mejeriselskab i Ægypten

Et køb kan gøre Arla til femtestørste aktør på et marked med 90 millioner borgere

Måske kan Arlas flag snart vaje over et af Ægyptens største mejerier
Måske kan Arlas flag snart vaje over et af Ægyptens største mejerier

VIBY: Arla Foods satser på at styrke sin position på det stærkt voksende mellemøstlige marked for mejeriprodukter. Mejerikoncernen har afgivet tilbud på at købe et af Ægyptens største mejerier, Arab Dairy Products Company (ADCP.ca), et børsnoteret ægyptisk selskab.

Der er tale om et ikke-bindende tilbud på at erhverve op til 100 procent af aktierne. Hvis en forestående gennemgang af virksomhedens aktiviteter - i faglige termer: due dilligence-processen - viser, at det er en sund virksomhed, har Arla en målsætning om at blive blandt top fem- eller seks aktørerne i den ægyptiske mejerisektor.

- Mejeriet ser ud til at ligge fint i tråd med vore ambitioner i Ægypten, og vi ser nu på detaljerne, før vi beslutter os for, om vi skal købe en andel af forretningen, siger direktør for Arla i Mellemøsten og Afrika, Rasmus Malmbak Kjeldsen.

Arab Dairy er interessant, fordi det har en stærk position i både detailsektoren og fødevare-sevicesektoren, som matcher Arlas fokus på netop disse salgskanaler, oplyser han.

Et køb kan sikre Arla en markedsandel på 13-15 procent på det ægyptiske ostemarked.

Det ægyptiske mejeriselskab omsatte sidste år for 508 millioner kroner og solgte 43.000 tons mejeriprodukter, hovedsageligt ost. Kapaciteten på mejeriet 50 km udenfor Cairo er 80.000 tons, og selskabet har et vidtforgrenet, landsdækkende distributionsnet.

Produktionen er baseret på re-kombination, hvor mælkepulver bliver tilsat vand og derefter lavet til ost. 80 procent af mælkepulveret bliver importeret til Ægypten.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden