Arla-dag for drenge og piger på Gølstrup Stadion

HUNDELEV:Hundelev Boldklubs Støtteforening indbyder til Arla-dag på Gølstrup Stadion søndag 1. maj. Arrangementet er en udbygning af de Marabou-dage, der tidligere er blevet afholdt, og det er for alle fodboldinteresserede børn fra børnehaveklassen til og med 5. klasse. Man behøver ikke at kunne spille fodbold for at være med, og tilmelding til Arla-dagen er ikke nødvendigt. En gruppe erfarne DBU-fodboldinstruktører har skræddersyet et sæt øvelser og lege til dagen, hvor det primære formål er at give deltagerne nogle gode fodboldoplevelser. Klubben bliver selfølgelig ekstra glad, hvis nogle af børnene får lyst til at melde sig til fodbold bagefter. Alle deltagerne får en forfriskning og en erinindringsgave fra Arla Foods med hjem.