Arla er stærk alene

Mislykket fusion er ingen katastrofe

ÅRHUS:Campina er fortsat den mest naturlige fusionspartner for Arla Foods blandt de europæiske mejeriselskaber. Men den mislykkede eller måske blot udsatte storfusion tolkes i mejerikredse ikke som nogen katastrofe for Arla. Og slet ikke i selskabet selv. Nu er det Plan B Dannebrog var da også hejst på hel torsdag i hovedkvarteret på Ravnsbjergbakke i Viby ved Århus. Ikke på grund af den mislykkede fusion, men fordi den canadiske ambassadør Fredericka Gregory var på besøg i anledning af, at Arla netop har investeret 200 millioner kroner i en ostevirksomhed i Canada. Investeringer på nye markeder indgår netop i den plan B, som Arla Foods nu vil gennemføre og som har været under forberedelse parallelt med fusionsforhandlingerne. Strategi 2007 forelægges Arlas repræsentantskab til juni. Plan B er den såkaldte "stand-alone"-strategi, hvor Arla vil fokusere på at gøre de fire nordiske lande til ét stort hjemmemarked, at styrke forretningen i Storbritannien og eksporten af specialoste til de store markeder i EU, Tyskland, Spanien, Holland og Grækenland. Endelig skal investeringer i Mellemøsten gøre Arla til markedsleder her i ost, fløde og smør, ligesom der skal investeres i produktion af mælkepulver og mælkeproteiner i Argentina og Kina. Formanden for Mejeriforeningen og samtidig medlem af Arlas bestyrelse, Kaj Ole Pedersen, siger til Ritzau, at både Arla og Campina er så stærke, at de kan stå alene i det udskilningsløb, som den europæiske mejeriindustri er inde i. - Der ville helt klart have været en fordel med en fusion nu, og landmændene havde set frem til at få ti øre mere pr. kilo leveret mælk over en årrække. Her og nu kunne vi så ikke få enderne til at hænge sammen, men Arla er heldigvis stærk alene set i europæisk sammenhæng, siger Kaj Ole Pedersen. Han afviser muligheden for en fusion med det finske selskab Valio, som i mange år har været nævnt som en fusionsparter. Kaj Ole Pedersen tror, at konkurrencemyndighederne vil afvise en sådan fusion, fordi Valio bl.a. er stærk i Sverige, og Arla har en god position i Finland. Kaj Ole Pedersen mener, at de 11.000 andelshavere kan være delt. Nogen er skuffede og andre tilfredse efter de forliste fusionsforhandlinger. - Der vil altid være en vis reservation over for det uvisse. Omvendt havde mange håbet på en bedre indtjening efter en fusion, siger Kaj Ole Pedersen. Han afviser at komme med et bud på, hvem der har størst gavn eller ulempe af den udeblevne fusion - Arla eller Campina. Svært at forene kultur Andelsforskeren Flemming Just fra Syddansk Universitet mener, at det kan være svært at forene de to forskellige andelskulturer i Danmark og Holland, og at det kan have medvirket til sammenbruddet. I Arla-hovedkvarteret siger flere kilder, at de forskelligheder i sig selv ikke har været blokerende. Da MD Foods fusionerede med Arla skete det også over landegrænsen, og man fik tilrettet de forskellige organisationer i den nye Arla-koncern. Arlas Strategi 2007 forventes at kunne modvirke faldet i mælkeprisen med 15-19 øre og dermed give Arla Foods leverandører en indtjening på 2,15 - 2,19 øre pr. kilo mælk i 2007-08. Det skal ses i forhold til 2,00 kr. pr. kilo, hvis "stand-alone"-planen ikke gennemføres, oplyser Arla. Hele den europæiske mejeriindustri er trængt som følge af EU"s nye landsbrugsreform, der vil reducere mælkeprisen med 20 procent frem til 2008. Da Campina-Arla-fusionen blev præsenteret i december, var forventningen, at den ville give en gevinst på en milliard kroner om året. /ritzau/