Mejerier

Arla går nordpå i Sverige

Den dansk-svenske mejerikoncern Arla overtager fra juli et svensk mejeri i Sundsvall fra skabet Milko, oplyser Arla.

I forvejen har Arla haft en tilgang af nye andelshavere nord for Stockholm. Aftalen fortsætter et opbrud i den svenske mejerisektor, hvor lokale mejeriselskaber traditionelt har siddet på hver deres region, men hvor Arla og andre nu optræder nationalt. - Købet er et led i Arlas strategi i Sverige om at være hele Sveriges foretrukne kilde til madinspiration og at tilbyde forbrugerne i regionen et stort udbud af mejeriprodukter, siger Arlas direktør for det svenske marked, Christer Åberg. Aftalen er kommet i stand efter længere tids forhandlinger med Milko, der oprindeligt havde bebudet en lukning af mejeriet med 135 medarbejdere. Arla skal i forbindelse med overtagelsen også producere en vis mængde mælk og fløde for Milko./ritzau/