Ukraine

Arla har bidt sig fast i øst

{ ÅRHUS: Trods skarp konkurrence fra lokale samt fra tyske, franske og hollandske mejerier har Arla Foods de seneste par år fået et solidt fodfæste i Østeuropa. Til de nye EU-lande samt Ukraine har væksten i den danske osteeksport fra Arla alene i 2007 ligget på hele 80 procent. - Kan vi de kommende år bevare en vækstrate på blot det halve, så er der skabt et godt grundlag for fortsat vækst i hele Østeropa inklusiv Rusland og Ukraine, oplyser regionsdirektør i Arla, Max Sørensen, Warsawa, til Ritzau. - Vi glæder os over, at de østeuropæiske forbrugere i middelklassen har fået råd til og smag for de ostetyper, for eksempel hvid ost (tidligere benævnt som feta, red.), som vi kan sælge til en god pris, siger Max Sørensen. I fjor steg eksporten til Østeuropa (minus Rusland og Polen) fra 3400 ton til 6200 ton. /ritzau/