Arla i ny arabisk offensiv

Arla lægger afstand til Muhammedtegningerne i ny markedsføringskampagnerettet mod Mellemøstens forbrugere

Arkivfoto

Arkivfoto

KØBENHAVN:Arla Foods vil lancere en markedsføringskampagne, som henvender sig direkte til forbrugerne i Mellemøsten og lægger klar afstand til Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed. - Vore etiske regelsæt siger, at vi i Arla ikke må krænke andre på deres religion eller etniske oprindelse. Derfor tager vi som en selvfølge afstand fra Jyllands-Postens tegninger, siger mejerikoncernens administrerende direktør, Peder Tuborgh til Politiken. Det er første gang, at mejerikoncernen officielt kommenterer sin holdning til tegningerne. Koncernen er ved at udvikle en kampagne, som skal forsøge at erobre det tabte mellemøstlige marked tilbage. - I kampagnen vil vi udtrykke sympati med vores mellemøstlige forbrugere og tage afstand fra den krænkelse, de er blevet udsat for, siger Arlas direktør. Men da ord ikke gør det alene, arbejder Arla både i Danmark og Mellemøsten på en liste med ideer til, hvordan selskabet i handling kan dokumentere sin respekt. Man overvejer blandt med et forslag om at støtte Røde Halvmåne med ørebeløb pr. solgt enhed for på den måde at vise forbrugerne i området, at man respekterer dem. /ritzau/