Mejerier

Arla investerer milliarder til udvidelse af mejerier

Koncernen har alene i 2007 afsat én milliard til fire mejerier

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Arla trækker grubeost tilbage fra det tyske marked efter rotteangreb.

ÅRHUS:Arla Foods udvider fire danske mejerier næste år og venter i alt at investere mere end en mia. kr. Der investeres især store beløb på mejerierne i Bov og Rødkærsbro, hvor der i alt bliver skabt flere end 100 nye arbejdspladser. - Salget af især feta går over al forventning. Derfor er vi nødt til at investere i udvidelser. Der er altså ikke tale om, at andre mejerier skal lukke, understreger Povl Krogsgaard, viceadministrerende direktør i Arla Foods. Arlas bestyrelse har netop vedtaget et 2007-budget, hvor der er afsat 1,051 milliarder kroner til investeringer. Den største og dyreste investering bliver på Bov Mejeri i Sønderjylland. Her udvides produktionen af feta fra 16.000 til 26.000 ton på årsplan. - Vi er først lige blevet færdige med at udvide produktionen op til de 16.000 ton, men det totale marked for feta er vokset hurtigere end ventet. - Udvidelsen i Bov vil koste omkring 300 millioner kroner, og vi forventer dermed at have kapacitet til at dække den øgede efterspørgsel frem til 2012, siger Povl Krogsgaard. Feta vokser i Europa Mens det europæiske marked for feta vokser omkring 15 procent om året, stiger det totale marked for mozzarella stabilt med omkring tre-fire procent årligt. Denne stigning har medført, at kapaciteten på Arlas mozzarella-mejeri i Rødkærsbro er fuldt udnyttet. Derfor investerer selskabet næste år 130 millioner kroner i at udvide kapaciteten fra 37.000 til 50.000 ton. - Udvidelserne i Bov og Rødkærsbro skaber i alt over 100 nye arbejdspladser, oplyser Povl Krogsgaard. Også i Holstebro øger Arla produktionen. Her fremstilles blandingsprodukter som Kærgaarden og Lurpak Spreadable, der sælges med stor succes på det britiske marked. Udvidelsen skyldes også, at Arla tilsyneladende har held til - som det første mejeri nogensinde - at overbevise de tyske forbrugere om, at blandingsprodukter er et godt alternativ til smør. De tyske forbrugere er kendt for at være særdeles konservative, når de køber smør. Men efter en langvarig reklamekampagne er salget af Kærgaarden i Tyskland vokset eksplosivt i løbet af sommeren og efteråret. Arlas bestyrelse har vedtaget at øge kapaciteten i Holstebro fra 60.000 til 80.000 ton. Oprydning fuldendt Der skal også investeres på Esbjerg Mejeri, hvor Arla fremstiller supper. Produktionen skal udvides, så der også produceres supper med hele stykker af kød og grøntsager. Den samlede investeringsplan for 2007 er præget af, at selskabet nu har fuldendt den store oprydning efter fusionen i 2000 mellem MD Foods og svenske Arla. Efter fusionen blev der afsat to milliarder kroner ekstra til rationaliseringer, hvilket i enkelte år har trukket Arlas samlede investeringer op på 1,6-1,8 milliarder kroner./ritzau/

Breaking
Oversvømmelser efter dobbelt skybrud
Luk