Mejerier

Arla køber Lurpak

125-årigt garantimærke for kvalitet kan dog stadig bruges af andre mejerier

Arkivfoto: Bent Bach
Arkivfoto: Bent Bach Bent Bach

AARHUS: Efter 125 år som danske mejeriers fælles varemærke for kvalitets-smør har Lurpak skiftet ejer. På en ekstraordinær generalforsamling tirsdag besluttede Mejeriforeningen at overdrage rettighederne til Arla Foods.

Det skal sikre, at Lurpak fortsat kan udvikle sig som et dansk varemærke i fremtiden til gavn for danske mejerier og arbejdspladser, oplyser mejeriforeningens direktør Jørgen Hald Christensen.

Aftalen indebærer, at Arla Foods betaler 150 mio. kr. for rettighederne.

Øvrige danske mejerier, der hidtil har haft mulighed for produktion af Lurpak, bevarer denne den via en licens-ordning.

Mærket blev opfundet af de danske mejerier i 1888 og officielt registreret som varemærke i 1901. I begyndelsen af 1900 tallet bad de daværende ca. 1500 mejerier staten om at stå for administrationen. Det skete mod betaling. Siden gav staten hele ejerskabet tilbage til Mejeriforeningen.

De seneste ti år er omsætningen af Lurpak fordoblet, og med et årligt salg på over tre milliarder kroner er Lurpak således i dag et af de største eksport-varemærker. kj.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden