Frederikshavn

Arm fastklemt i massagestol

Ansat på et børnecenter i Frederikshavn sad fast i en massagestol

Arkivfoto: Claus Søndberg
Arkivfoto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

FREDERIKSHAVN: Politi og redning måtte torsdag middag rykke ud for at hjælpe en 42-årig mand, der havde fået armen i klemme i en massagestol på Børne- og familiecentret i Skansegade i Frederikshavn.

Alarmen tikkede ind hos 112 som en fastklemt i en maskine. Den 42-årige er ansat på centret, og var i gang med at reparere massagestolen, da den pludselig gik i gang og fik fat i hans arm, fortæller vagtchef Carsten Kjær, Nordjyllands Politi.

Den noget særprægede redningsaktion forløb dog problemfrit, og den 42-åriges arm kom fri af massagestolens greb uden skader, oplyser vagtchefen.

Uheldet er blevet registreret som en arbejdsulykke og Arbejdstilsynet er underrettet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden