Armbånd hjælper Kimbrerfesten med at tælle gæster

AARS:Kimbrerne bliver målt og vejet, når de fra torsdag aften træder ind i Lystanlæggets slaraffenland af Kimbrer Cabaret, musik, tivoli og andre traditionelle festindslag. Kimbrerfesthæftets nye kuponer, som de 3500 indehavere skal bruge til dagligt at skifte adgangsarmbånd, tjener nemlig ikke kun til at sikre festen mod de senere år uønskede gratister. - Armbåndene sætter os også i stand til meget præcist at sætte tal på, hvor mange gæster, der er i anlægget på de enkelte dage, forklarer Kimbrerfestformand Tommy Hejlskov. Oplysningen vil festkomiteen kunne bruge til at justere arrangementet. Justeret er der allerede blevet på enkelte punkter. Eksempelvis er fyrværkeriet søndag rykket en time frem til kl. 22.10. - Det har været et udpræget ønske blandt børnefamilier, påpeger Tommy Hejlskov.