Armensk hjælp til Danmark

Tjekkiet overraskende besejret på mål i overtiden

Armensk jubel og tjekkisk nedtur i Prag. Foto: Scanpix
Fodbold 6. september 2013 20:42 - Opdateret 6. september 2013 22:33

PRAG: Det armenske fodboldlandshold gav fredag Danmark en hjælpende hånd i bestræbelserne på at sikre kvalifikation til næste års VM i Brasilien.

Armenien, som i juni chokerede ved at besejre Danmark 4-0 i Parken, leverede endnu en stor overraskelse ved at vinde 2-1 over Tjekkiet i Prag i kvalifikationsgruppe B.

Dermed mistede tjekkerne et stort skridt i kampen om at nå andenpladsen, der kan give adgang til playoff-kampe om en VM-billet.

Sejrsmål i overtiden

Karlen Mkrtchyan bragte Armenien foran 1-0 med sin scoring efter cirka en halv times spil.

Efter 70 minutter fik veteranen Tomas Rosicky dog lidt heldigt udlignet til 1-1 via underkanten af overliggeren, da hans skud blev rettet af.

Den tidligere Randers FC-angriber Yura Movsisyan var et kvarter før tid alene igennem med Petr Cech, men Chelsea-målmanden fik blokeret angriberens afslutning.

I overtiden stod Yura Movsisyan for fremlægningen til Gevorg Ghazaryan, som iskoldt udplacerede Petr Cech til sejrsmålet./ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...