Armstrong viser Tour-form

Lance Armstrong kørte sig i dag til en pæn tredjeplads på prologen af det franske cykelløb Critérium du Dauphiné Libéré og melder sig i fin form inden Tour de France.

Cykelsport 9. juni 2003 00:27

Etapeløbet fungerer som US Postal-rytterens sidste test, inden han skal forsøge at genvinde Tour de France for femte gang. Verdens mest prestigefyldte etapeløb begynder den 5. juli, og den 31-årige texaner føler sig godt forberedt. Søndagens prologrute gennem Villard-de-Lans i det sydøstlige Frankrig sluttede med en stejl, to kilometer lang stigning. Det viste sig at blive det helt afgørende punkt på den indledende tidskørsel. Her slog Iban Mayo fra Euskaltel-holdet til og vandt i tiden otte minutter og 44 sekunder. Britiske David Millar (Cofidis) blev nummer to med Lance Armstrong lige efter. Bedste Team CSC-rytter blev spanske Carlos Sastre, som endte på 15. pladsen 29 sekunder efter Iban Mayo. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...