Vrå

Nordjysk storentreprenør med markant fremgang

De to storaktionærer Arne Andersen og Leif Holmgård Nielsen har trukket 59 millioner kroner ud af byggevirksomhed som udbytte

Arne Andersen, der her er fotograferet foran byggeriet Østerbro Brygge i Aalborg, kan se tilbage på fremgang i byggeriet i 2017. Arkivfoto

Arne Andersen, der her er fotograferet foran byggeriet Østerbro Brygge i Aalborg, kan se tilbage på fremgang i byggeriet i 2017. Arkivfoto

VRÅ:Byggevirksomheden Arne Andersen, Vrå A/S nåede sidste år en historisk høj omsætning på 571 millioner kroner og et overskud efter skat på godt 35 millioner kroner, der er over 42 procent mere end i 2016.

Samtidig er selskabet blevet fokuseret som et rendyrket byggeselskab.

Det betyder, at ubebyggede arealer og ejendomme, der var beregnet til videresalg, er blevet solgt i løbet af 2017.

- Balancens sammensætning er hermed tilpasset virksomhedens formål som rendyrket entreprenørvirksomhed, siger administrerende direktør Erik Pedersen fra Arne Andersen, Vrå.

Det er fremgang inden for alle byggeområder, der har skabt fremgangen i aktiviteten i 2017.

- Ikke kun omsætningen på total- og hovedentrepriser er vokset, men også erhvervsbyggerier og landbrugsbyggeri har udviklet sig positivt, siger han.

Egenkapitalen i byggeselskabet var ved årsskiftet 2017/2018 på 41 millioner kroner.

Det er mindre end ved årsskiftet før og svarer til en soliditet på 22 procent mod 34 procent ved udgangen af 2016.

Udbytte på 59 millioner kroner

Arne Andersen, Vrå er ejet af Arne Andersen, der er den dominerende aktionær, og Leif Holmgård Nielsen fra Hobro.

De to har i regnskabsårene 2016 og 2017 trukket i alt 59 millioner kroner ud af byggeselskabet som aktieudbytter.

Virksomheden har underskrevet en kontrakt med et pensionsselskab om opførelse af 427 boliger med et samlet etageareal på 49.500 kvadratmeter på Sofiendals Enge i Aalborgs sydvestlige udkant.

Denne byggeopgave skal udføres i perioden fra 2018 til 2020.

- Allerede på nuværende tidspunkt ser vores ordrebog for 2018 yderst fornuftig ud, siger Erik Pedersen.

Arne Andersen havde sidste år 112 ansatte, og det tal, forventer Erik Pedersen, vil stige i løbet af 2018.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst