Arne har slukket ild i 40 år
Deltidsbrandmand Arne Harboe har aldrig drømt om lederjob i Falck - han har det bedst "på gulvet".

Arne Harboe har inviteret kolleger og ikke mindst deres familier til fest. - Jeg vil gerne sige tak til baglandet, som ofte oplever, at farmand pludselig "letter" - og tager bilen! Familien er så strandet et eller andet sted, siger Arne Harboe. Foto:
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Troels Hansen og Arne Harboes svoger, Janus Jepsen, begge fra Falck, hev fat i Arne Harboe i 1972 og foreslog ham at blive deltidsbrandmand. - Jeg begyndte bare. Jeg kom ikke på kursus. De sagde kun: - I starten behøver du ikke gå helt frem, husker Arne Harboe. Han har altid været deltidsbrandmand. Han er blevet opfordret til at blive holdleder, men hans tidligere chefjob gjorde det umuligt. Desuden befinder han sig bedst med pladsen "på gulvet". Et afbræk - Det bliver et afbræk fra det almindelige job. Man får besked på, hvad man skal gøre og så gør man det, siger han. Han har altid været så heldig, at hans arbejdsgiver kunne se nytten i at have en ansat som er deltidsbrand. I dag er Arne Harboe erhvervskonsulent hos HTH Køkkenforum. Arne Harboe har været vidne til en rivende teknisk udvikling med blandt andet Hurtig Sluknings Enhed (HSE) og den gradvise overgang til brug af mindre vand, så man i dag får færre følgeskader ved slukningen. Ved færdselsuheld har man i dag nyeste og bedste udstyr. . Vi har i dag den bedste uddannelse og det bedste udstyr til rådighed, siger Arne harboe. Brandmændenes tilkaldealarmer er i dag også meget bedre end før. Arne Harboe går med en lille Niros tilkaldealarm. I gamle dage blev man alarmeret via telefonen. - Det fungerede fint, hvis man var i nærheden af telefonen, men naturligvis skidt, hvis man var gået et smut ind til naboen, siger Arne Harboe. Deltidsbrandmændene skal kunne rykke ud på fem minutter uanset, hvor meget trafik, de møder på vej til stationen. Og trafikken er stigende. Det rider brandmændene som en mare. - Vi skal jo køre som alle andre. Vi kan ikke ræse af sted, siger Arne Harboe. Alarmopkald har højeste prioritet og det må familien leve med. Arne Harboe og fru Jette inviterede i 2003 til fest, da de havde boet i deres hus i 30 år. - Lige inden gæsterne kom, smuttede jeg i Fakta for at hente nogle havefakler. Det var det sidste, Jette og gæsterne så til mig den aften. Alarmen gik, mens jeg var i Fakta, siger Arne Harboe. Brandalarmen meldte brand i akvariet! Akvariet???? Arne Harboe var mystificeret: et akvarium kan da ikke brænde? Tabte næse og mund Men selv en garvet brandmand som Harboe tabte næse og mund, da han så flammehavet i Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. - Flammerne var 50 meter i bredden og det samme i højden. Det var overvældende, husker Arne Harboe. Ingen mennesker kom noget til under oceanariumbranden. Mennesker er altid det værste, hvis det går galt. Arne Harboe har et svagt punkt for børn. Han elsker deres nysgerrighed og interesse. Han tager ofte ud i daginstitutioner og fortæller om brandmandsjobbet. Det er straks værre, hvis det går ud over børn under brand. Det er ikke blevet nemmere efter, at han er blevet bedstefar. - Jo ældre jeg bliver, jo mere tænker jeg over konsekvenserne for ofrene. Selv hvis ingen er kommet til skade. Et helt nedbrændt hus betyder jo, at alle minderne er forsvundet, siger Arne Harboe. Efter en brand, hvor ingen kom til skade, fandt Arne Harboe under efterslukningen en bamse i en barneseng, som stod for enden af forældrenes seng. Den gemte han og gav til familien. Det var det eneste , de havde tilbage. - Det betød noget for dem og for mig, siger Arne Harboe. Efter ubehagelige oplevelser med brand eller færdselsulykker går brandfolkene i "kælderen". Her vender de traumatiske oplevelser for at få dem psykisk ud af systemet. - Brandmænd er ikke helte. De er ganske almindelige mennesker, som også kan få nok af ubehagelige oplevelser, siger Arne Harboe.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.