Kunst

Arne Haugen Sørensen udstiller - Rifbjerg åbner

Arne Haugen Sørensen er sammen med to spanske og en amerikansk kunstner.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Klaus Rifbjerg - åbner udstillingen. Arkivfoto

For et år siden præsenterede Det Ny kastet billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen. Nu kan Thisted-kunstforeningen så følge op med storebroderen, maleren Arne Haugen Sørensen, der fra på fredag udstiller i Udstillingsbygningen på Kastet 102 sammen med to spanske kunstnere, Ildefonso Aguilar og Antonio Valverda samt amerikaneren Perry Oliver. De fire har tidligere udstillet i Asnæs på Sjælland og senest i Holstebro. Der bliver dog ikke tale om helt den samme udstilling, for i den gamle skjortefabrik i Thisted har Det Ny Kastet mulighed for at vise nogle værker, som der ikke var plads til de to andre steder, fortæller formanden for kunstforeningen, Bernt Petersen. Arne Haugen Sørensen kommer selv til Thisted for at være med til ophængningen og til fredagens fernisering. Her har kunstforeningen også fået endnu en personlighed til at kaste glans over begivenheden. Digteren Klaus Rifbjerg har sagt ja tak til at komme og åbne udstillingen. Arne Haugen Sørensen og Klaus Rifbjerg bor begge i Spanien og er venner, og på Bernt Petersens foranledning anmodede Arne Haugen Sørensen Klaus Rifbjerg til at komme til Thisted: - Hvornår får vi ellers lejlighed til at se en Klaus Rifbjerg i Thisted, spørger Bernt Petersen. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad tirsdag