Arnesen til Bendtner: Du skal tage et skridt ned

Den danske sportsdirektør i Hamborg har forsøgt at få Nicklas Bendtner til klubben. To gange har han fået nej.

Arnesen til Bendtner: Du skal tage et skridt ned

- Han har sagt nej til mig to gange, fordi han ville spille i en endnu større klub.

Ordene kommer fra Frank Arnesen, den danske sportsdirektør i den nordtyske traditionsklub Hamburger SV, som flere gange har været ude med snøren efter Nicklas Bendtner. Indtil videre uden held.

I et interview med Politiken kalder Arnesen den lyskeskadede og nu også spritkørsels-dømte Bendtner for en stor, stærk og god afslutter med 55 landskampe i benene.

Men den skandaleplagede frontangriber, som mangler både mål og spilletid på kontoen i Juventus, må gøre op med sig selv, om han gider sidde på bænken i en Champions League-klub, lyder det.

- Han må tage et skridt ned og vælge en god klub, hvor han kan få spilleglæden tilbage og blive brugt meget. Han må sørge for altid at være i bedst mulig form, og så skal han være mere ydmyg og tænke over, hvordan han får allermest ud af sit talent, siger Arnesen til Politiken.

Hamborg-klubben ligger sig i øjeblikket nummer seks i Bundesligaen og står dermed til at skulle spille Europa League. Der er syv point op til Bayer Leverkusen på tredjepladsen, som giver direkte adgang til Champions League.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.