Sport

Aron Kristjánsson: Vi kan spille bedre

Aalborg Håndbolds cheftræner ser plads til forbedringer efter pligtsejren over TM Tønder Håndbold

Cheftræner Aron Kristjánsson ser plads til forbedring. Foto: Torben Hansen
Cheftræner Aron Kristjánsson ser plads til forbedring. Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 22:26

AALBORG: Aalborg Håndbold hentede tirsdag aften den ventede sejr over TM Tønder Håndbold, da oprykkerne blev besejret med 29-23 i Jutlander Bank Arena.

Hjemmeholdet fik dog først slået et hul til gæsterne i slutningen af første halvleg, og efter pausen var der enkelte udfald, som Tønder-holdet udnyttede til at komme tættere på.

- Vi gjorde det, der skulle til for at vinde kampen, men vi havde også mulighed for at køre dem over. I starten af anden halvleg er vi foran med syv, og vi får nogle store chancer for at trække endnu mere fra, men dem brænder vi, og der bliver også sløset lidt i forsvaret, forklarer cheftræner Aron Kristjánsson, der alligevel glæder sig over sejren.

- Jeg er tilfreds med, at vi vinder. Vi er på hjemmebane og styrer hele kampen igennem. Det er tilfredsstillende, men jeg synes, vi kan spille bedre end i dag, fastslår cheftræneren.

Næste opgave for Aalborg Håndbold er en udekamp mod de danske mestre fra Bjerringbro-Silkeborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden