Alternativ behandling

Arrangement ”Kun for piger”

HJALLERUP:Hjallerup Handels- og Erhvervsforening har tradition for, at foreningen her ved forårstide forsøger at pille lidt ved købelysten hos byens og omegnens unge og ældre damer, og denne tradition vedligeholder man torsdag aften ved et arrangement på Hotel Hjallerup Kro med overskriften: ”Kun for piger”. Og skulle vi hilse at sige, det er kun for ”tøser” og mænd er absolut uglesete både i salen og udenfor. Det er et arrangement, som fylder kroens store sale med stadepladser, hvor de handlende i mange brancher har deres bedste tilbud til piger i alle aldre. Her kan man se på nye sko, der er blomsterdekorationer, tøj for alle pengene, men der er også mulighed for at prøve zoneterapi og anden alternativ behandling, både briller og solbriller er på programmet, byens damefrisører er også med, isenkram, en dygtig dameskræderinde viser modeller, sæbe af forskellig art, en kosmetolog, forskellige livsstilarter, Sund Butik og Vægtkonsulenterne, ja man kan også se, hvad man kan få af isenkram, lak og farver, ligesom byens bager er repræsenteret- sikkert med lækkerier. På adgangbiletterne kan man vinde et weekend-ophold, der er gratis håndaflæsning, hvis man tror på den slags, akupunktur er også med, ligesom man kan få målt sin fedtprocent. Og så er der selvfølgelig også kaffe og smagsprøve m.v. på programmet, ligesom besøgende kan slå en god handel af. Og imens går alle de ensomme ægtemænd derhjemme, hvis de passer hjemmets børn, og ellers benytter de sig sandsynligvis af, at de har fået en friaften, og så kan man jo nok forestille sig at de søger hen, hvor der står ”Forbudtfor kvinder”. OS