Arrangementer hober sig sammen i juli

Turistforeningen har haft en snak med arrangører

Marianne Isen
Turistforeningen har forgæves sonderet terrænet for at høre om nogle arrangementer som MC-træffet kan flyttes væk fra juli. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Turisme 22. marts 2007 05:00

SKAGEN: Der skal samarbejdes og koordineres i Skagen blandt andet med Skagen Festival, Skaw Cup og MC-træffet, der var inviteret til et møde i turistforeningen i december. - Der skal ikke lægges skjul på, at en af hensigterne er at sondere terrænet for muligheder for at få lavet en spredning af begivenhederne, så ikke alt finder sted i juli måned og lige oven i hinanden, sagde formanden for turistforeningen Ulla Mosich i sin beretning og hun uddybede: - Det ville være ønskeligt, at der var en jævnere fordeling af de store arrangementer, der betyder virkelig meget for vores område. Turistforeningen fik dog ikke noget konkret ud af mødet, da de store arrangementer bygger på frivillige arbejdskraft og derfor er afhængig af at de frivillige kan få fri fra arbejde. Det betyder for eksempel at Skagen Festivalen er flyttet ind i juli, fordi skoleferien er flyttet en ug frem og nu starter i juli. Men hvis man vil have turister hele året sådan som er Skagens mål, så er arrangementerne vigtige blandt andet i efteråret og forsommeren. Flere oplevelser - Vi arbejder hele tiden på at få lavet flere ”oplevelses-fyrtårne” udenfor den egentlige højsæson og en flok entusiastiske mennesker satte sig i 2006 for at udføre ideen med en litteraturfestival i efterårsferien. Det blev til et enkelt, meget vellykket arrangement, og de arbejder videre med et større, og utroligt spændende program for efterårsferien 2007. Det er den slags tiltag, der skal til for at sprede sæsonen og gøre det attraktivt for vores gæster at komme her hele året – og det er ikke kun godt for turisterhvervet, det er jo også dejligt for os fastboende, at der sker noget ud over det sædvanlige.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...