Arrangørgruppe inviterer til møde om træskibstræf

Foto: Anne Mette Welling, Åbning af Maritimt center i Hobro
Foto: Anne Mette Welling, Åbning af Maritimt center i Hobro

Arrangørgruppen bag et stort træskibsarrangement, som finder sted i Mariager Fjord i pinsen til næste år, indkalder til informationsmøde.

Det sker 24. januar 2017 i det Maritime Kulturcenter på Hobro Havn.

- Vi vil gerne indbyde interesserede foreninger, erhvervslivet og almindelige borgere til at komme og høre mere om stævnet, der er Danmarks førende træskibstræf, siger souschef Jens Lykke, Kultur og Fritid, Mariagerfjord Kommune, der er en del af den arbejdsgruppe, som står for afviklingen.

Mariagerfjord Kommune, Visit Mariagerfjord og Brandinggruppen "Noget for livet" vil sammen med lokale foreninger og ildsjæle gerne sikre, at alle får den optimale oplevelse i pinsen.

- Vi tror, at der er masser af ideer til arrangementet, og forhåbentlig en del frivillige, der gerne vil give en hånd med, når en sådan stor event løber af stablen.

Pinsestævnet involverer hele området omkring fjorden med start i Hadsund allerede torsdag og med afsejling fra Hobro søndag middag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden