Retspleje

Arrestant flygtet

En 26-årig mand, som skulle vidne i straffesag ved retten i Thisted, stak fredag af fra politiet.

Fredag formiddag lykkedes det den 26-årige mand, som tirsdag eftermiddag blev varetægtsfængslet efter væbnede trusler på en ejendom ved Skive, at flygte. Den 26-årige var blevet kørt til retsafdelingen i Thisted med eskorte af to politibetjente, hvor den 26-årige skulle vidne i en straffesag. Men turen endte altså kedeligt for de to betjente, da den 26-årige så sit snit til at stikke af til fods. Midt- og Vestjyllands Politi leder nu efter den 26-årige, som oprindeligt stammer fra Herning, men har en løs tilknytning til Thy. Foreløbigt er der ikke givet noget signalement frit af den 26-årige.