Arresten næste stop for tog-rejsende

Retspleje 28. september 2002 08:00

AALBORG: En 35-årig nordmand blev i går varetægtsfængslet i foreløbig 14 dage, siget for tyveri og misbrug af et kreditkort. Manden blev torsdag formiddag anholdt, da han i toget fra Århus mod Aalborg forsøgte at betale for billetten med et kreditkort fra Bank of America. Men togføreren fattede mistanke, fordi der ikke var overensstemmelse mellem personen på kortet. Det udenlandske bankhævekort et udstedt til en person med et asiatisk navn, mens manden i toget var af et helt andet udseende. Han er oprindelig fra Somlia men bor nu i Norge. Den togrejsende har nu fået Aalborg Arrest som ny endestation. Han bedyrede i retten i går, at han ikke havde stjålet kortet, og han kender heller ikke noget til, at det skulle være misbrugt 16 gange i forskellige forretninger i Storkøbenhavn. Somalieren, som er norsk statsborger, forklarede, at han tidligere på ugen var taget til København med nogle venner fra Norge. Under opholdet i København havde han købt og tygget khat, så han til sidst ikke havde flere penge på lommen. Da han ville med toget hjem til Norge, mødte han på Hovedbanegården en flink somalisk mand, som han ikke kender, men vedkommende havde lånt ham kreditkortet fra Bank of Amercia. Med det var han draget ud på hjemrejsen. Egentlig villa han være stået af i Århus, men han sov over sig, og da togføreren i Hadsten krævede at se billet, måtte han have kortet frem. Togføreren tilkaldte herefter politiet, som stod klar ved perronen i Aalborg. Den 35-årige har ikke oplyst navne på de personer, han rejste til Danmark med, og sagen formentlig sendes retur København med henblik på yderligere efterforskning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...