Nørre Uttrup

Arrig mand smadrede bilrude

NØRRE UTTRUP: En underlig sag. Sådan kan man vist godt betegne en episode lørdag aften kort før kl. 23, da en mand uden videre smadrede bagruden i parkeret bil. Det skete på Forbindelsesvejen ved Shell, hvor vidner så manden, der var kørende på en rødlig knallert, tage sin styrthjelm og klaske den gennem bagruden på bilen. Hvad meningen var med det, har vagthavende hos Aalborg Politi ingen anelse om. Gerningsmanden beskrives som en mand på 40-50 år. Han er cirka 180 cm høj og kraftig eller fedladen af bygning. Han var klædt i mørkt tøj og som nævnt kørende på en rødlig knallert. tino

Forsiden