Fodboldlandsholdet

Arsenal straffer Nicklas Bendtner

Angriberen bliver straffet af Arsenal for at have opholdt sig i København uden tilladelse fra klubben

Nicklas Bendtner (th.) har kontraktudløb hos Arsenal til sommer. Han kom til klubben i 2005, men har periodevis været udlejet til Birmingham, Sunderland og Juventus. Arkivfoto: Scanpix

Nicklas Bendtner (th.) har kontraktudløb hos Arsenal til sommer. Han kom til klubben i 2005, men har periodevis været udlejet til Birmingham, Sunderland og Juventus. Arkivfoto: Scanpix

LONDON:Nicklas Bendtner straffes med en bøde af sin engelske klub Arsenal, fordi den danske landsholdsangriber har været en tur i København uden at have fået tilladelse til det.

Det bekræfter Premier League-klubbens manager Arsène Wenger på et pressemøde fredag formiddag forud for weekendens lokalderby mod Tottenham.

Det sker, efter at Bendtner tirsdag var indblandet i en episode med en taxachauffør, som han angiveligt truede på Nørrebro i København

En færdig mand

Wenger forholder sig ikke til selve episoden, men oplyser, at Bendtner bliver straffet for at have opholdt sig i København uden at have fået lov til det af klubben.

- Jeg ved ikke, hvad der skete. Det eneste, jeg med sikkerhed ved, er, at ingen gav ham tilladelse til at tage til København. Det vil han få en bøde for, siger Arsène Wenger.

- Hans kontrakt udløber efter denne sæson, konstaterer Wenger i øvrigt.

Ingen dansk straf

Torsdag fortalte den danske landstræner Morten Olsen, at Dansk Boldspil-Union (DBU) ikke vil sanktionere angriberen, og at det alene var en sag for Arsenal.

- Jeg har snakket med Nicklas og konstateret, hvad der er foregået og har på den baggrund ingen intentioner om, at det skal medføre repressalier for Nicklas fra vores side, sagde Olsen i en pressemeddelelse fra DBU.

Det er endnu uvist, hvad bødens størrelse lyder på.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.