Arsenals krise giver godt

Arsenals formkrise gør det attraktivt at spille på modstanderen, når den får to mål foræret på forhånd. Det har Tipstjenesten tilladt sig at give Birmingham i lørdagens kamp på Highbury, hvor man får odds 1.75 på, at The Gunners i bedste fald vinder med ét overskydende mål. Arsenals seneste ni kampe i Premier League og Champions League har kun givet én sejr - og den var på 5-4 over svage Tottenham. Og selv om Birmingham og Jesper Grønkjær har haft en skuffende sæson, så har de endnu ikke tabt med mere end ét overskyende mål og har desuden spillet flot mod de store hold (på det seneste sejr over Liverpool og uafgjort mod Manchester United). I håndboldens Champions League er GOG's mænd i krise inden hjemmekampen mod Ciudad Real, men faktisk tror vi, at netop denne kamp kan være fynboernes genrejsning. Et tirret GOG-hold vil se denne kamp mod et af Europas bedste mandskaber som en gylden chance for genoprejsning, og på "Den Lange" får man odds 2.0 på at de højst taber med tre mål. Husk på at Kolding for nylig tabte med ét mål på udebane til samme modstander. De to gange handicap giver et samlet odds på 3.5. clausjen 37. Arsenal - Birmingham (0-2)......2 57. GOG - Ciudad Real (4-0).......1