EMNER

Artikel, Gærum: Juletræsfest

Til: Redaktionssekretærerne, Calle og/eller redaktionen generelt - og til lørdag den 13. dec. 2003 ----------------------------------------------------------- Juletræsfest på Gærum Skole Gymnastikafdelingen holder tradition i hævd GÆRUM. Gærum Idrætsforenings gymnastik- og danseafdeling holder traditionen i hævd og holder juletræsfest på Gærum skole i morgen i storrummet. Festen følger derfor også de tidligere års mønster med julehygge i storrummet, hvor der sædvanen tro også bliver Luciaoptog. Mens der fortsat råhygges i storrummet med gløgg, æbleskiver, sodavand og kaffe, vil idrætsforeningens dygtige instruktører lege med børnene i minihallen. Julemanden kommer selvfølgelig også på besøg i år og udleverer dejlige julegodteposer, hvilke godteposer børnene på forhånd har kunnet bestille hos gymnastiklederne. Alle er velkomne, - uanset medlemsskab af foreningen, - en god og hyggelig start på den forestående højtid. H -------------------- Venlig hilsen og god weekend Finn Hjortholm