Ældreforhold

Arv til Ældre Sagen

LØKKEN-VRÅ:Ældre Sagen i Løkken-Vrå er blevet formuende, efter at foreningen har modtaget en arv på 345.000 kr. til lokalkomitéens arbejde. - En glædelig begivenhed, men også noget, der forpligter. Kan vi opfylde vedkommendes ønsker? Hvad har man især ønsket? Der er ikke stillet krav, så vi har frie hænder. Komitéen har vedtaget , at vi vil glæde og opmuntre de svageste ældre. Men ellers er vi lydhøre for gode ideer, sagde Ingrid Andresen, lokalformand for Ældre Sagen, da foreningen forleden holdt generalforsamling. Lokalkomitéen har indtil videre snakket om at bruge nogle af pengene til en udflugt, et større arrangement på et af plejehjemmene eller en cirkusforestilling. Ingrid Andresen gennemgik det seneste års aktiviteter i Ældre Sagen og kunne glæde sig over god tilslutning til det meste. En af de nye aktiviteter, stolemotion, er blevet årets hit på Havgården og på De gamles Hjem. Om planerne for det nye år fortalte hun, at lokalkomitéen gerne vil have fat i ældre, der bor i eget hjem, så de kan komme hjemmefra en enkelt formiddag. Desuden er der blandt andet planer om en petanque-bane ved aktivitetssalen og et erindringsværksted, hvor man kan nedfælde fortællinger for børnebørn og oldebørn. Nyvalgt til komiteen blev Signe Bertelsen, Vrå, og Jørgen Madsen, Sdr. Harritslev. Efter årsmødet viste Doris Larsen lysbilleder og fortalte om en rejse til Israel.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst