Arvemaleri af Østergaard

Maleri af Niels Østergaard vurderes til mellem 2500 og 5000 kr. afhængig af størrelsen.

Maleri af Niels Østergaard vurderes til mellem 2500 og 5000 kr. afhængig af størrelsen.

@Brød.9.uncial.Taz:? Hej Lauritz.com Jeg har arvet et gammelt maleri af Niels Østergaard, som jeg gerne vil sælge. Jeg er dog ikke klar over hvordan jeg bedst skal gøre dette, da jeg ikke har forstand på kunst overhovedet. Jeg har vedhæftet nogle billeder, det forhåbentlig viser det I har brug for. På bagsiden står: Niels Østergaard Juli 1945. Jeg tror desuden, der står: Hammeren - Bornholm, men det er desværre lidt uklart. Med venlig hilsen J. Korsgaard @Brød.9.uncial.Taz:! Kære J. Korsgaard Tak for din henvendelse. Der står med stor sandsynlighed Hammeren, Bornholm. Niels Østergaard, 1924-1974, var nemlig i en stor del af hans liv bosat på Bornholm. Niels Østergaard var oprindeligt født i Herning men flyttede til Bornholm i 1940’erne. De første år på Bornholm arbejdede han med tunge og primitive portrætter samt landskaber i mørke jordfarver, gerne motiver fra efterår og vinter. Dit billede fra 1945 er derfor ganske typisk for hans værker i den periode. Senere blev hans farvevalg og penselstrøg langt lettere og værkerne mere abstrakte. En vurdering af dit værk er 2500-5000 kr., alt efter værkets størrelse. Med venlig hilsen Lauritz.com